Hurtigsøgning

Velkommen til Gasteinertal - Livigno

Skiløbet i Livigno
Livigno består af områderne Carosello og Mottolino, som i alt byder på 110 km pister. Liftsystemet er veludbygget og bringer en godt rundt i området. Sne falder der altid rigeligt af i Livigno, og derfor er sæsonen lang. Områdets høje beliggenhed betyder at sneen er god hele vinteren i gennem. Skiløbet foregår i 1.816-2.796 meters højde, og selve Livigno er beliggende i omkring 1.800 meters højde.

Carasello siden
Tættest på byen ligger Carasello med de brede blå pister til nybegynderne og letøvede. De øvede kan på de brede boulevarder virkelig udnytte carvingskienes fortræffeligheder.

Mottolino siden
På Mottolino siden får også de rutinerede skiløbere udfordringer på de sorte pister mens vovehalse og legebørn kan boltre sig i den store og populære funpark med half-pipes, hop og andre adrenalinfremkaldende indretning. En af Europas bedst funpark!

"A pefect day"
En perfekte dag i Livigno starter på nordsiden i morgensolen ved Carosello. Man får varmet godt op på de lette blå bakker. Ved frokosttid smutter man hjem og får en bid mad eller finder et hyggeligt sted at spise i terrænnet for derefter at snuppe en bus over til Motolino på sydsiden. Her foregår skiløbet resten af dagen i sol. Jo højere man bevæger sig op i terrænet, jo mere udfordrende bliver skiløbet.

Pisterne i Livigno har ry for at være usædvanglig velpæparerede og maskinerne kører hele natten. Liftsystemet er blevet helt fornyet med hurtigtkørende stolelifte alle steder. Skibusserne mellem Carosello og Mottolino siden er velfungerende og kører hele dagen. Disse er gratis med liftkort.

Langrendsløjperne ligger i og omkring Livigno. Disse er præpareret, og på grund af byens høje beliggenhed, er løjperne i dalen normalt også ganske udmærkede vinteren igennem.

Samlet set er Livigno et perfekt valg for familieskiferien og nybegynder. Der er store muligheder for dansk skiskole. Meget øvede skiløbere vil ikke finde udfordringer nok i Livigno.

Skibus
Der går 3 forskellige linier i området (blå, gul og rød), som kører fra kl. 07.00 til kl. 21.00. Disse er gratis. Der findes en busplan men der køres efter italiensk præcision, så det kan bedst svare sig blot at stillie sig ved et busstop og vente.
 Fakta piste
 
 Pistekm i alt
110 km  
 ♦ Blå
30 km  
 ♦ Røde 65 km  
 ♦ Sorte 15 km  
 Længste nedfart
7 km  
 
   
 Fakta lifte   
 Antal gondoler
3 stk  
 Antal stollifter
11 stk  
 Antal slæbelifter
15 stk. 
 Liftkapacitet 48.000 i timen  
   
 Øvrige skifakta   
 Højde skiterræn
1.816 - 3.000m  
 Off-piste Ja  
 Natskiløb
  Nej  
 Funpark   Ja  
 Gletscher skiløb   Ja  
 Snekanoner Ja  
 Langrend 35 km  
 Skibus   Ja, gratis m/liftkort