Hurtigsøgning

Forbered dig til din skiferie. Tænk dig derefter om mens du står på ski. På den måde kan du undgå mange skiskader.Den hyppigste årsager til skader er dels dårlig fysisk form og ubetænksomhed og dels sammenstød mellem skiløbere hvor f.eks. bindingerne ikke udløses ved fald. Følg nedenstående gode råd og du er godt hjulpet på vej.

Kondition
Du skal være i almindelig god form før du tager liften til toppen af bjerget. Dårlig form er en af de hyppigste årsager til skiskader. Forbered dig på skituren flere måneder før du tager af sted. Gennemfør et træningsprogram som har til hensigt at styrke muskulaturen ved hofte, knæ og lår. Cykling og svømning er gode idrætsgrene til dette.

Træthed
Vær opmærksom på træthed er endnu en af de store uheldsfaktorerer. Skiløb forudsætter fint koordinerede bevægelser i hurtig fart. Vis respekt for dine egne fysiske grænser når trætheden melder sig. En tur for meget kan blive skæbnesvangert. Gem turen til i morgen, så slipper du for en ulige kamp sidst på dagen.

Faldteknik
Alle har prøvet at falde på ski. Undersøgelse af skiskader har afsløret at det er farligt især for knæ at forsøge at rejse sig op før faldbevægelsen er standset. Man skal allerførst opnå balance og herefter kan man forsøge at rejse sig. Er du kommet ud på et skråplan og der ikke er nogen vej uden om et fald så sørg for flg.Hold armene foran digHold skiene samledeHænderne over skieneStræk ikke benene når du falder, hold dem bøjede. Forsøg ikke at rejse dig før du er holdt op med at glide

Skiskole
Skiløb læres på skiskolen. Alle børn og begyndere bør lære den rigtige teknik gennem instruktion. Teknisk dygtige udøvere har færre skader end teknisk dårlige. Selv dygtige skiløbere kan have gavn af skiinstruktion til at forfine teknikken. Forvent ikke at familie, venner og bekendte kan give god instruktion. Derfor - er du ny på ski så er der ingen udvej uden om skiskolen - det er her skiløbet læres.

Ski & støvler
Udstyret skal passe med temperement, din kropsbygning og tekniske færdigheder. Moderne skibindinger er udformet med henblik på at reducere især knæskader. Test altid bindinger inden start på enhver skiferie uanset om det er egne ski eller lejeski.Når der skal vælge skistøvle så sørg for at få en der passer til foden og ikke nødvedigvis til øjnene. Hvis støvlen ikke passer i udlejningen passer den slet ikke på løjpen!. Dårlige pasforhold reducerer evnen til at kontrollere skiene, og øger risikoen for ulykker.

Test bindingerne selv
Forbindingen testes ved at kantstille skien ud til siden. Drej kroppen til modsatte side, sæt begge stave i sneen og vrid foden indad. Bindingen er korrekt indstillet, hvis man lige akkurat kan vride støvlespidsen ud af bindingen.Bagbindindingen testes ved at sætte skien så langt tilbage som muligt. Sæt begge skistave i sneen foran dig. Bindingen er korrekt indstillet, hvis man ved egen kraft lige akkurat kan hive støvlehælen op.

Skistave
Anvend ikke stroppen i skistavene - det øger sandsynligheden for skade på hænder, arme og især af tommelfingeren. Stroppen låser håndled og hånd til staven. Staven fungerer som løftestang mod tomlen, hvilke kan medføre skader.

Øjenbeskyttelse
Skibriller giver god beskyttelse. Anvend briller med UV-filter.

Skihjelm
Vi anbefaler alle at bruge hjelm. Men især skiløbere i "risikogrupper" bør bære hjelm under alpint skiløb og snowboarding. Risikogruppen er:Alle, som løber aggressivt og presser skiløb / snowboarding til den yderste grænse. Børn og ungdomsløbere, Freeride-løbere og løbere i funparken hører alle til risikogruppen.

Rygskjold
Mange skiløber løber tæt på deres egen formåen. Det betyder bl.a. væsentlig mere spektakulære styrt, når man kommer lidt på den forkerte side af grænsen. Heldigvis er der mange der har opdaget fornuften i at passe på sig selv, og hjelmen er efterhånden et ganske almindeligt syn, særligt blandt freestyle- og freerideløberne. De seneste år er det også blevet mere almindeligt at bruge rygskjold så også ryggen beskyttes noget mere.

Fly + hotel eller Kun hotel