Hurtigsøgning

Velkommen til skisportsbyen Passo Tonale

Passo Tonale - Højalpint og snesikkert
Passo Tonale ligger i 1.883m højde, som bunden af en gryde med pister, bjerge og gletcher på begge sider - kun adskilt af byens hovedgade. Langs hovedgaden ligger hoteller og lejligheder, sportsbutikker og restauranter samt en halv snes lifter.

På begge sider af byen strækker pisterne sig højt op. Den usædvanlig høje beliggenhed sikrer superb sne vinteren igennem. Desuden ligger Passo Tonale lige på trægrænsen, hvilket skaber en højalpin atmosfære med smukke udsigter over Alpernes toppe og Dolomitternes klipper.

Byen er ikke stor, men stemningsfuld og med et glimrende udvalg af afterski og aftenliv i byen. Om eftermiddagen når skiløberne kommer ned fra bjergene rammer disse byens hovedgade og snart opstår den hyggelige og velkendte afterski stemning midt igennem byens hovedgade.

Skibus

I selve Passo Tonale er der ikke grund til at tage skibus, men hvis du vil videre rundt i Val di Sole skiområdet afgår der bus hver dag til Marilleva (bemærk - dette kræver liftkort Skirama). En gang ugentlig er der bus til Madonna di Campiglio og to gange ugentlig til Folgarida.

Afterski i Passo Tonale
Når mørket falder på er Passo Tonale trods sin størrelse, kendt for et glimrende natteliv. Et par gode pubber og diskoteker tilbyder natteravne en festlig aften, hvor især Magic Pub har et rygte at leve op til.

Søger man en mere afslappet stemning, er et af de hyggeligste steder “det gamle hus” el Bait hvor far og søn disker op med lækkerier. Endvidere findes et stort udvalg af caféer og fortovsrestauranter. Her serveres spændende lokale retter, og husk at afslutte en god middag med en af de mange lokale "grappa´er.  Mange spisesteder er hotelrestauranter med et a la carte menukort.

Et spændende og uforglemmelig alternativ til byture og aftenunderholdningen er en tur med hundeslædetur eller snescooterkørsel i måneskin.
 Fakta om byen
 
 Byens højde
 1.883m  
 Antal indbyggere
 3.000  
 Antal gæstesenge
 3.300  
   
 Afstande  
 Padborg - Passo Tonale
  1.293 km  
 København - P. Tonale   1.373 km  
 Hamburg - Passo Tonale   1.128 km  
 Innsbruck - Passo Tonale
231 km  
   
 Aktitviteter  
 Kegle / bowling
  Nej  
 Shopping   Lidt  
 Restauranter, café mv.
  Ja, godt  
 Diskoteker & natteliv
  Ja  
 Hundeslæde   Ja  
 Svømmehal / badeland  Nej  
 Skøjtebane Nej  
 Kælkebane   Nej  
 Snescooter   Ja  
 Paragliding   Nej