Schladming - VM vært i 2013
ØSTRIG: Schladming - vært for det alpine ski-VM i 2013
Siden 1931 er det alpine ski-VM blevet afholdt hvert andet år i et af Vestens bjergrige lande, og i 2013 afholdes det så for 8. gang i Østrig. Denne gang er det Dachsteins storslåede sydvæg ved den charmerende by Schladming der ligger sne og pister til de prestigefyldte mesterskaber. Traditionen tro passerer sådanne sportsbegivenheder ikke ubemærket forbi.
Forberedelser
De seneste år har forberedelserne været i fuld sving. Der bliver optimeret og kvalitetsforbedret overalt fra p-pladser, liftsystemer, pisteforhold til hoteller og spisesteder.. Allerede fra vinter 2009 blev det nye afterski in-sted “Tenne” taget i brug med fuld succes, ligesom de næste 500 nye p-pladser samt det nye life-style hotel “aQi” beliggende for foden af svævebanen og målområdet (hotellet er i øvrigt i Øster Lindet Rejser skiprogram). Dertil kommer flere nye express stollifter både nede fra byen og oppe i terrænet.
I de næste 2 år skal endnu et par lifter fornyes ligesom selve målområdet skal opbygges med tribuner etc. Se den vedlagte You-tube film for planerne. Alt sammen forbedringer og udvidelser som er med til at blåstemple området som en af Østrigs mest moderne og effektive skisport destinationer, og hvor man samtidig har formået at bibeholde både alpeidyl, østrigsk hygge og menneskelig charme. Intet i disse byggerier er overladt til tilfældigheder, så det bliver flotte forhold skiløberne bliver præsenteret for i 2013.
Prøvesmag før VM
Men hvem siger du skal vente til 2013 med at med at tjekke forholdene? Allerede nu ligger byen og skiområdets mange lækkerier for dine fødder. Her bydes på 223 km sammenhængende pister, 109 moderne liftanlæg og 87 hyggelige beværtninger. Mage til mangfoldighed skal der ledes længe efter. Gæstfriheden er stor og prisniveauet endnu absolut spiselig.
Skiområdet hjerte er VM-bjerget Planai hvorfra der er forbindelse til skibjergene Hauser Kaibling, Hochwurzen og Reiteralm. Her finder du måske noget af østrigs bedste skiløb og endelig et sted hvor hovedparten af skiløbere rent faktisk stammer fra Østrig (man beholder vel det bedste for sig selv...). En velbevaret hemmelighed... - vidste du at skiområdet Schladming-Dachstein er en del af Ski Amadé, som er Østrigs største skisammenslutning med tilsammen 860 km pister fordelt i byer som Wagrain, Schladming, Gasteinertal, St. Johann, Flachau, Maria Alm etc.
Hvert år afholder Schladming World Cup natslalom for både mænd og kvinder.
