Wagrain - en rigtig danskerby...
”En rigtig danskerby” med al den charme du kan ønske dig. Ingen Tvivl om at det er en af de hyggeligste by i Sportwelt Amadé. At den samtidig har den bedste placering i forhold til skiområdet, gør jo kun sagen endnu bedre. Byens centrale del sprudler af liv med hovedgaden som centrum. Ikke langt herfra ligger Grafenbergliften. I den nye bydel lidt hævet over centrum finder du Kirchboden med badelandet og mange af de nyere indkvarteringer. Her ligger også Flying Mozart liften.
3 km fra centrum og midt mellem Wagrain og Flachau ligger Moadörfl med kabineliften ”Rote Achter” - her er stille og roligt, men super ski og liftforhold - og ofte gode pensioner. Til samme skiområde finder du også byerne Skt. Johann, Alpendorf, Flachau og Zauchensee. Alle små hyggelige perler, men ingen med samme fantastiske beliggenhed i forhold til skisystemet som Wagrain. Iøvrigt er Wagrain sammen med Flachau et fund for kør selv gæster - kun 5-10 min. kørsel fra motorvejen og ingen bjergkørsel.
Skibus
Der går skibus fra både centrum og Kirchboden til de to hovedlifter; Grafenberg og Flying Mozart. Der er også daglige afgange til Kleinarl og ud til Rote Achter.
Afterski i Wagrain
Afterski i Wagrain er et kapitel for sig selv. Her er muligvis ikke så stort et udbud, men det som der er topklasse. Ved dalnedfarterne er der hyggelige træhytter, hvor der er mulighed for en kold øl med tyrolermusik bragende ud af højtalerne. Ved godt vejr er der naturligvis udendørs servering på terrasserne. På Point ved Grafenberg foregår det normalt i et højere gear og fortsætter gerne et godt stykke ud på natten. Rundt i byen er der også plads til cafehygge og shopping. Trænger kroppen til lidt forkælelse kan det store badeland på Kirchboden varmt anbefales - her er sauna, dampbad etc. |
|
Fakta om byen
|
|
Byens højde
|
840m
|
Antal indbyggere
|
3.200
|
Antal gæstesenge
|
5.300
|
| |
|
| Afstande |
|
Padborg - Wagrain
|
1.146 km
|
København - Wagrain
|
1.191 km
|
Hamburg - Wagrain
|
984 km
|
Salzburg - Wagrain
|
76 km
|
| |
|
| Aktitviteter |
|
Kegle / bowling
|
Nej
|
| Shopping |
Lidt
|
Restauranter, café mv.
|
Ja, godt
|
Diskoteker & natteliv
|
Ja
|
| Hestekane |
Nej
|
| Svømmehal / badeland |
Ja
|
| Skøjtebane |
Ja
|
| Kælkebane |
Ja
|
| Fittnesscenter |
Ja |
|