Skiløbet i Skiwelt Wilder Kaiser
Wilder Kaiser tilbyder dig mere end 250 sammenhængende pistekilometer. Et helt fantastisk område som ikke kan få "roser" nok. Terrænet er varieret og der er rigeligt til alle niveauer. Skal man endelig finde et lille svaghedstegn er det områdets lave beliggenhed. Dette løses med snekanoner når det kniber. Området strækker sig over mange mindre skisportsbyer,
hvoraf flere er kendte blandt danskere. Disse ligger, modsat Wörgl, direkte ved skiområdet med et væsentlig højere prisniveau. De vigtigste byer er Westendorf, Söll, Scheffau, Brixen og Hopfgarten.
Bor du i Wörgl kører skibussen til Salvista gondolbane, som ligger ude på landet mellem Wörgl og Söll. Midtvejs stopper den ved skiskolen. Det perfekte ved at at benytte Salvista gondolbanen er at du sjældent oplever kø her - heller ikke om morgenen. Dette er ikke tilfældet når du kommer frem til de byer som ligger i området. På toppen ved Salvista har du hele Wilder Kaiser for dine fødder. Bemærk, at du starter ud med en rød piste herfra som går i retning mod Söll.
Skal du nå hele Wilder Kaiser igennem, gælder det om at få skiene spændt fast og komme afsted. Der findes en del brede boulevarder som udgør de rene dansegulve for den erfarne skiløber og hvor mindre øvede kan få selvtilliden bragt i orden. Ønskes større udfordringer anbefales den sorte piste fra Hohe Salves top til Söll.
Området indbyder også til dagslange safariture. Pak rygsækken og tag Hohe Salve rundt - en tur de fleste kan deltage i og som viser dig både Söll, Brixental og Hopfgarten. Med et godt tempo dagen igennem kan du også nå via Scheffau til Ellmau. Og skulle du nå helt til Going, kan du med skiene på besøge den lille “ski-in bar” og få påfyldt ny enegi med en halvfrossen Mars-bar.
Wilder Kaiser udmærker sig også ved de mange små almhytter der ligger spredt rundt i terrænet - især området ved Söll, Brixental og Hopfgarten har nogle virkelig charmefyldte hytter, som varmt kan anbefales. Det skal bemærkes, at skiskolen ligger i dalen, og at der ikke er forbindelse på ski mellem skiskolen og det store skiområde “WIlder Kaiser”. Derfor kan Wilder Kaiser ikke anbefales såfremt man har planer om at nogen skal på skiskole mens andre kan klare sig selv. Er man derimod alle begyndere eller erfarne så er Wilder Kaiser oplagt.
Bemærk: Liftkort dækker hele Ski Wilder Kaiser Brixental omkring Wilder Kaiser bjergmassivet. Dette inkluderer byerne Going, Ellmau, Scheffau, Brixen, Hopfgarten, Itter, Söll, Westendorf og Kelschau.
Skibus
Der er skibusser i hele området - og der er mange af dem. For hvert lokalområde er der separate køreplaner. Hør på dit hotel eller pension hvilke der er interessante for det område du bor i. De vigtigste er lokalbusser for Ellmau, Scheffau og Söll. Bussen fra Hopfgarten har også forbindelse til Westendorf, Wörgl og Itter. |
|
Fakta piste
|
|
Pistekm i alt
|
279 km
|
♦ Blå
|
140 km
|
| ♦ Røde |
128 km
|
| ♦ Sorte |
11 km
|
Længste nedfart
|
12 km
|
|
|
| Fakta lifte |
|
Antal gondoler
|
15 stk
|
Antal stollifter
|
37 stk
|
Antal slæbelifter
|
39 stk.
|
| Liftkapacitet |
96.000 i timen |
| |
|
| Øvrige skifakta |
|
Højde skiterræn
|
650 - 2.188m
|
| Off-piste |
Nej
|
Natskiløb
|
Nej
|
| Funpark |
Ja, 3 stk
|
| Gletscher skiløb |
Nej
|
| Snekanoner |
210 km er dækket
|
| Langrend |
70 km
|
| Skibus |
Ja, gratis m/liftkort |
|