Hurtigsøgning

Velkommen til Sportregion Schladming i Schladming

Skiløbet i Schladming
Sportregion Schladming er Østrigernes eget paradis med skiløb på alle niveauer. Området er et af de største sammenhængende i Østrig - og måske det mest charmerende. Stedet kan ganske enkelt ikke roses nok.

De 4 sammenhængende bjergtoppe i Sportregion Schladming er ikke alene østrigernes egen favorit. Gennem mere end 15 år er det også Øster Lindets store favorit. Bjergene Hauser Kaibling, Planai, Hochwurzen og Reiteralm ligger på række gennem Enns dalen med mulighed for skiløb fra den ene ende til den anden. Hvert bjerg byder på sin egen charme og særlige kendetegn.

Hauser Kaibling er det mest varierende og byder på hygge udover det sædvanlige. De små hytte beværtninger er flittigt strøet ud over Hauser Kaibling bjerget. Opstår chancen for at følge en af årets World Cup løb, så sørg for at besøge i Helmuth Höflehner´s hytte på Hauser Kaibling. Her er en stor del af områdets lokale samlet og følger de østrigske helte intenst. Stemningen fortæller alt. Området er topmoderne og har kun et par enkelte slæbelifte tilbage.

Planai er hovedbjerget med flest pister - herunder VM pisten - og et enormt udvlg i alle sværhedsgrader. Det er mulighedernes bjerg med funpark, slalombane, børnemusikpiste og “Planai winter-beach”. For de vovede we swe den sorte 3´er. Tør du tage skridtet og prøve styrtløbspisten til Planai-olympiastadion, så husk at besøge “Maria” undervejs. Hendes jagatee garanterer for modet det sidste stykke i bund. Vel ankommet i bund kan man passende styrke sig på Schladmings nyeste afterski sted Tenne - åbnet til sæsonen 2008.

Hochwurzen´s brede boulevarder er blandt de bedste pister, og om aftenen er der natskiløb på den belyste hovedpiste ned til afterskiste-det Tauernalm. På Hochwurzen ligger også en 7 km lang kælkebane samt permanent strækning med fartmåling. Der er ikke så mange nedfarter på Hochwurzen, men de som er der er af høj kvalitet.

Reiteralm er det yderste bjerg - super hyggeligt og begyndervenligt med færre skiløbere end på de øvrige bjerge. De blå skovstier og røde boulevarder styrker selværdet hos de fleste. Fra toppen har du en god og lang tur i bund, hvor du både kan vælge turen mod Hochwurzxen og skistadion Reiteralm. Frokostpausen kan pasende holdes i hytten ved den blå 6´er - her fåes områdets bedste Spareribs.

Sportregion Schladmings beliggenhed på Alpernes nordside og med Dachstein gletcheren i 2.750m sikrer skiløbet- også i snefattige perioder. Liftsystemet fornyes konstant og den nye Golden Jet lift har gjort koblingen mellem Planai og Hochwurzen super effektiv. Kapaciteten er i top, og køer....ja det er noget som går på markerne om sommeren.

Bemærk: Liftkort dækker hele Ski Amade, som udover Schladming/Dachstein også er gældende i Salzburger Sportwelt (Flachau/Wagrain), Gasteiner (Bad Gastein mv.), Grossarl og Hochkönig (Maria Alm).

Skibus

Der er skibusser i området, selvom de 4 hovedbjerge er sammenhængende. Hovedlinjen går langs bjergkæden fra Gröbming, via Haus og Schladming og videre til Reiteralm. Andre vigtige ruter er Rohrmoos-Schladming, som går fra kl. 07.00 til kl. 24.00 og Schladming via Ramsau til Dachstein Gletcheren.
 Fakta piste
 
 Pistekm i alt
223 km  
 ♦ Blå
75 km  
 ♦ Røde 118 km  
 ♦ Sorte 30 km  
 Længste nedfart
7 km  
 
   
 Fakta lifte   
 Antal gondoler
9 stk  
 Antal stollifter
25 stk  
 Antal slæbelifter
75 stk. 
 Liftkapacitet 96.000 i timen  
   
 Øvrige skifakta   
 Højde skiterræn
640 - 2.996m  
 Off-piste Ja  
 Natskiløb
  Ja (Hochwurzen)  
 Funpark   Ja, 3 stk  
 Gletscher skiløb   Ja  
 Snekanoner 100% er dækket  
 Langrend 12 km  
 Skibus   Ja, gratis m/liftkort